Poledance studio Performace art

 

 

Holdbeskrivelser

 

Tag et kig her på siden for, at læse om de mange forskellige hold vi tilbyder, der er et hav af muligheder indenfor dans, træning, styrke og pole! Med en holdplan på over 50 timer ugentligt og adskillige forskellige stilarter, er der en god sandsynlighed for, at du finder netop det hold som er lige noget for dig !! Vi har bl.a. hold som twerking, yoga, ballet, poledance, girly style, styrke hold, stram op, Zumba og flexibility !!

 

Generelt om vores forskellige polehold:

Pole er den ideelle træningsform, hvis man vil opnå en tonet og opstrammet krop med en svag markering. På alle hold får vi brugt mange forskellige muskelgrupper og oplever løbende, at vi opbygger en større fysisk formåen. Vi starter hvert hold med en fælles opvarmning for, at undgå eventuelle skader og afslutter til sidst med fælles udstræk for at undgå, at blive stive i leddene samt nedsætte muskel ømhed. Humoren er i højsædet og lattermusklen bliver ofte også brugt flittigt :-)

 

Prøvetime (Pole Beginners):

Dette hold er en smagsprøve på, hvad der foregår på poletimerne. Vi afprøver lidt forskellige basic spins, samt lettere akrobatik bl.a. sidde/klatre på polen. Vi tager det i jeres tempo så der er god tid til, at fumle og grine. Obs: prøvetimer er KUN for nye piger som overvejer at melde sig ind - ikke medlemmer. (Prøvetimer er også velkomne på Pole Beginners efter aftale).

 

Pole Beginners

På dette hold vil vi arbejde os op imod, at opnå en basal kunnen på polen. Det vil sige at vi vil gennemgå basic spins samt lettere akrobatik. Her er der god tid til at lære sporten – og polen at kende. De forskellige øvelser vi træner på dette hold, er en forudsætning for senere at lave mere komplicerede tricks på polen. Har du aldrig prøvet pole før eller overvejer du, at melde dig ind, er denne time også noget for dig, vi anbefaler dog altid at man tager en prøvetime første gang for, at blive sat ind i grundlæggende greb og teknikker. OBS: Mere øvede pole entusiaster er også velkomne på dette hold, men på begyndernes præmisser. Dvs. at vi ikke træner komplicerede tricks på dette hold men, at man indordner sig under undervisningen og følger instruktørens anvisninger.

 

Pole Intermediate:

Holdet er for dig som ligger midt i mellem Pole beginners og Pole advanced. Her øves lidt mere avancerede tricks, spins og kombinationer som engel, scorpion, butterfly samt dobbelt spins/sammensatte spins m.m.. Der er i øvrigt fokus på elegance, det vil sige at klatre pænt, at undgå at hoppe op i tricks, men i stedet løfte sig op i de forskellige øvelser. For at deltage på dette hold forventes det at man har fat i de mest basale spins og tricks som man har lært fra Pole beginners bl.a. udføre alle grund spins nogenlunde, at sidde i lår og slippe med hænder, hænge på hovedet og slippe med hænder m.m. (ingen hører altså til på dette hold før basis øvelser mestres).

 

Pole Advanced:

Dette hold er for de rutinerede pole piger, som kan de lidt sværere tricks og spins, og som savner udfordring. Her lærer vi mere komplicerede tricks og spins, akrobatik samt kombinationer af tricks, så som jacknife, deville, pencil, allegra m.m.. Her løfter vi os op i tricks, og hopper ikke. Obs: Er du begynder, er dette hold af sikkerhedsmæssige årsager ikke for dig.


PoleDouble:

Her handler det om at kunne samarbejde på polen og udfører atletiske tricks som par. Der bliver nok af udfordringer når du skal holde dig oppe og bære et andet menneskes kropsvægt, samtidig med din egen. Derfor er Poledouble kun et projekt du begiver dig ud i, når du selv er en stabil poledancer, det vil sige når du er på advanced niveau og har fået godkendelse fra en af instruktørerne. OBS: af sikkerhedsmæssige årsager, vil holdet kun blive afholdt ved minimum 2 tilmeldte, da instruktøren hele tiden skal kunne hjælpe og vejlede.

 

Pole Impro

Pole impro er timen hvor det at improvisere og danse med polen, er i højsædet. Vi har fokus på at bruge musikken, fortolke den og ikke mindst bruge eller skabe ændringer og rytmeskift. Det er vigtigt at man kan tage ved lære af andre og ikke mindst hjælpe hinanden med at udvikle sig. Du vil derfor både skulle observere andre, danse selv og ikke mindst tage i mod og give feedback til de andre på holdet. Der vil blive givet udfordringer lige fra at gå lækkert, at freestyle hen af gulv med forskellige fokus områder, at danse til forskellige genre, arbejde med pole battle træning og ikke mindst træning i det at blive en bedre performer, heri udtryk og indlevelse. Holdet er tilegnet den mere erfarene poledanser, som som minimum mestre de basale begynder spins og tricks uden besvær, da der skal være overskud til at tage de forkskellige udfordringer og opgaver op, som bliver givet på timen.

 

Arial Hoop (Nyt kommer snarest muligt)

Arial Hoop er et andet vidunderligt træningsredskab, som cirkusartisterne gennem årene har brugt til at udføre luftakrobatik. Arial Hoop er med til at udvikle og forbedre din styrke, balance og kropskontrol. På dette hold har vi skiftet
polen ud med en svævende ring. I første omgang har vi fokus på de grundlæggede op- og nedgange fra ringen. Vi arbejder herefter hen imod at opbygge en fortrolighed til ringen og når vi er blevet mere komfortable med de basale øvelser, arbejder vi videre med de lidt mere komplicerede og avancerede tricks og bevægelser. Holdet kræver ingen tidligere erfaring. Ringen er 950mm i diameter og kan benyttes static, spinning eller swinging. OBS! Den maksimale belastning Hoopen kan holde til er 150 kg.

 

Ballet:

Ballet er rigtig god træning for alle kroppens muskelgrupper og er et ideelt supplement til poledance. Ballet forbedrer kropsholdningen og fleksibiliteten samt styrken, teknikken og blødheden i bevægelserne. Teknikken fra ballet, er i det hele taget, grundlæggende for de fleste andre danse stilarter. Der vil være fokus på teknisk grundtræning (balance, drejninger, spring etc.) og du vil med garanti få sved på panden.

 

Friday Night

Denne time skal fungere som legetimen for os alle! Her skal vi grine og hygge os sammen, på alle niveauer. Der vil på timen være et kamera tilstede, hvor vi kan tage billeder af hinanden, filme serier vi har lært på de andre danse/koregrafihold eller måske give sig i kast med, at improvisere til en hel sang. Vi laver også navne lege, hvor vi på skift lave spins og som vi skal prøve at huske navnene på.

 

Spinning Pole

Denne time foregår på en roterende pole. Her fokuserer vi på at udfører tricks og spins imens polen drejer. Vi sammensætter spins og har fokus på en korrekt udførsel. Da dette kræver en vis styrke forventes det, at du er på intermediate niveau og at du mestrer de basale spins og tricks herunder Chair Spin, Front Hook, Basic Fireman m.m.

 

Stiletto Pole

På denne time foregår alt i stiletter. Vi vil have fokus på ubesværet op- og nedgange. Lette spins og tricks, samt kombinationer og floorwork. At pole i stiletter kan være vanskeligt, for selv den rutinerede pole entusiast, men samtidigt en udfordring, som er med til at gøre dig til en endnu mere habil danser på polen. OBS! Du medbringer selv stiletter, som du går og danser godt i.


Zumba

Zumba er pt. verdens største og mest populære koncept indenfor fitness hold. Zumba er for dig, som elsker at kombinere dans og træning og som er klar til, at forbrænde kalorier og få sved på panden. Der trænes med høj puls og få pauser - begge noget, der gør træningen sjov og intens, og frem for alt - effektiv. Musikken er en blanding af latinamerikansk og international musik og der undervises naturligvis kun af certificerede Zumba instruktører.

 


Flow, Floor & Combo

Det er ikke nogen hemmelighed, at pole er en utrolig effektiv træningsform. Men på trods af alle forestillingerne, er poledance ikke altid så yndefuldt at se på, når man står i træningslokalet. På holdet flow, floor & Combo vil vi sørge for, at rette op på dette og der vil derfor være fokus på flow, floorwork og kombinationer. Vi vil have fokus på at lave alle vores tricks og bevægelser sammenhængende i et flow, kombineret med brug af floorwork.

 

Girly Style

Girly Style er Pussycat dolls inspireret, feminint og sexet.  Girly Style er en stilart indenfor hip hop genren, som er blevet meget populært de seneste år. Genren har været meget brugt i musikvideoeer af kunstnere som Beyonce, Jennifer Lopez, Britney Spears, Pussycat Dolls etc. Girlstyle bruger elementer fra wacking, vogue og andre stilarter som ligeledes bruger sensuelle trin, godt blandet sammen med styrke og power i dansen. Girly Style er en time fyldt med girlpower og glimt i øjet og hvor du kan danse din indre super-stjerne ud. Holdet kræver ingen tidligere danseerfaring for at deltage.

 

Funk Hip Hop:

Funk Hip Hop er meget bredt og er en sammensætning af flere forskellige stilarter. Stilen ser man i bl.a. musikvideoer og musikken vil derfor være meget varieret! Funk Hip Hop er en time fyldt med attitude og masser af karisma. Der danses til nutidens Hip Hop musik, der kendetegnes ved en tung bas og grundrytme. Det er en time med masser af danseglæde og udfordringer.  Intensiteten vil være høj, du vil få sved på panden og masser af action. Holdet vil øge din koordinations evne og sætte forbrændingen i vejret!

 

 

PoleDance:

På dette hold blander vi dans, spins, tricks, akrobatik og flow og sætter det sammen til små koreografier. Vi træner koreografierne til lækkert musik, og lægger vægt på det æstetiske udtryk i dansen. Her tilpasses niveauet til de elever, som er på timen. Der er fokus på takter, præcision og udstråling. Timerne vil sætte din forbrænding i vejret og øge din kondition.

 

Strength pole

Her har vi fuld knald på, vi får sved på panden og udfordrer vores fysiske form. Her spiller både kondition og styrke ind. Der vil være fokus på udholdenhed og muskelopbygning, når vi laver en lang række styrkeøvelser med og uden pole. Alle øvelser bliver udført med henblik på at oparbejde en styrke der kan forberede os på senere hen, at udføre mere komplicerede tricks på polen.

 

Burlesque:

Burlesque er på mange måder en sammenslutning af alt det bedste fra varieteshow og revygenren. Stilen er en blanding af satire, dans og skuespil på en og samme tid. På holdet blander vi lækker dans og flirten, med humor og dans på stolen. Der bliver dermed både indøvet koreografi og tricks på stolen. Sommetider kan det ydermere indgå andre former for rekvisitter i form af stok og hat eller fjerdboaer og handsker. Det er en genre hvor underholdningværdien er i højsædet og det er derfor kun fantasien som sætter grænser. OBS: der vil ikke være tale om nogen som helst form for afklædning eller striptease.

 

ChairDance

Her blander vi dansetrin med tricks på stolen. Vi sammensætter en koreografi, og benytter stolen som redskab. Også her ligger vi vægt på det æstetiske udtryk, og give den gas til lækkert musik. Vi bruger i høj grad tid på at træne poseringer og linjer, men tag ikke fejl, du kommer ikke til at sidde stille. Holdet kræver ingen tidligere danseerfaring.

 

Flexibility:

Her træner vi smidigheden i hele kroppen, med fokus på split og spagat. Vi presser os selv til det yderste, det skal gøre ondt før det gør godt ;) Smidighed og styrke er to af de vigtigste faktorer for, at forbedre sin fysiske formåen på polen. Mange er hurtige til at tilmelde sig strength holdene, men nedprioriterer smidigheden og det er synd, for smidighed tager tid at oparbejde og man vil opleve en pause i sin træning, hvor styrken og teknikken er der, men smidigheden mangler. Smidighed er en forudsætning, for at kunne udføre tricks på polen, fuldendt og med elegance. Alle niveauer er meget velkomne, usmidige og smidige.

 

Dance & Flex Free:

På denne time er der fri træning, hvor man individuelt eller sammen har mulighed for at strække og flexe eller danse og øve koreografi. Man står selv for, at tilrettelægge sin træning og det vil sige, at man også selv står for opvarmning og udstræk. Altså ledig sal til fri afbenyttelse, uden underviser og instrukser. Af sikkerhedsmæssige årsager vil der være en instruktør til stede i studiet, men instruktøren vil ikke nødvendigvis befinde sig i salen.

 

Pole free:

På dette hold er der fri træning, hvor man individuelt eller sammen har mulighed for at træne netop de tricks og teknikker man har behov for. Man står selv for, at tilrettelægge sin træning og det vil sige, at man også selv står for opvarmning og udstræk. Altså ledig sal til fri afbenyttelse, uden underviser og instrukser. Af sikkerhedsmæsssige årsager vil der være en instruktør til stede i studiet, men instruktøren vil ikke nødvendigvis befinde sig i salen. Af samme årsag frabeder vi os, at elever forsøger at lærer hinanden nye tricks eller at man i det hele taget forsøger sig, med tricks man ikke er blevet instrueret i, da dette kan være yderst farligt uden kyndig vejledning fra en instruktør.

 

Showhold (Lukket hold)

Dette hold er for dig, som gerne vil bruge din træning uden for træningslokalet (til konkurrencer, shows m.m.). Her lægges der stor vægt på det æstetiske og kreative udtryk. Derud over vil vi træne jeres udtryk ”on stage”, og i kan få udfordringer ud over det sædvanlige. Der er fokus på takter, præcision og udstråling. Da der arbejdes hen imod at kunne performe, vil der af samme årsag være stor fokus på linjer og perfektion, og vi vil naturligvis øve vores teknikker i stiletter eller støvler. Husk stiletter!

 

MachoPole (Kursus hold)

Holdet for mænd! Her har vi udelukkende fokus på styrke og akrobatik. Holdet kører som et kursus, over 6 gange og vil blive afholdt en gang om ugen 1 time af gangen. Holdet oprettes ved 4 tilmeldte til kr. 950,- pr. person, eller ved 6 tilmeldte til kr. 650,- pr. person. Salen er udelukkende jeres, og i kan mere eller mindre selv vælge dag og tidspunkt. Ring eller skriv for tilmelding eller nærmere info.

LadyPole (Kursus hold)

Holdet for kvinder! Holdet kører som et kursus, over 6 gange og vil blive afholdt en gang om ugen 1 time af gangen. Kurset er for de piger & damer som ønsker at prøve poledance og få et indblik i hvad det går ud på, men ikke ønsker et fast medlemskab. Prisen kr. 650,- pr. person for hele kurset og holdet oprettes ved 6 tilmeldte. Er i 6 veninder er salen udelukkende jeres og i kan mere eller mindre selv vælge dag og tidspunkt. Ring eller skriv for tilmelding eller nærmere info.

 

Teenpole (Kursus hold)

Da vi på vores alm. hold har en aldersgrænse på min. 15 år, er dette kursus hold oprettet, fordi flere og flere yngre piger efterspørger et pole hold for dem. Derfor har vi skræddersyet dette teenagehold til piger fra 12-15 år. Vi vil øve koreograferet dans til lækkert musik , spins og akrobatik. Forældre er velkomne på den sidste halvdel af timen, da pigerne ofte ser dette som et frirum, men samtidig ofte også gerne vil vise, alt det de har lært. Prisen kr. 650 pr. person for hele kurset og holdet oprettes ved 6 tilmeldte. Ring eller skriv for mere info.

 

 

Pole Fit & Fun (BørnePole)

Holdet for børn! Vi oplever utrolig ofte, at børn er fuldstændig vilde med, at få lov til at kaste sig rundt i stængerne, derfor har vi hos PerformanceArt nu også pole for børn. Holdet er for de piger og drenge som elsker at svinge sig rundt, kravle, klatre, lave kolbøtter og bruge sin krop. Her fokuserer vi på motorik på mange forskellige niveauer igennem leg, og har en anerkendende tilgang til både gruppen samt det enkelte barn. Øvelserne vil i høj grad forbedre børnenes krops bevidsthed, og det vil være til stor gavn for dem, at de kan se sig selv i spejlende imens. En ting er sikkert, det bliver ikke kedeligt. Holdet er forbeholdt aldersgruppen fra 4 år og op. Underviseren af dette hold, vil have god erfaring med børn og unge, da flere af vores instruktører arbejder med børn og unge til hverdag. Ring eller skriv for tilmelding eller nærmere info.

 

Brudevals

Vi tilbyder ene/privat undervisning for jer som står og skal giftes eller snart har sølvbryllup. Timen er for dig og din partner som skal have genopfrisket trinene eller aldrig rigtig lærte det. Undervisningen varer 1 time og koster kr. 650,-Instruktøren på holdet vil være Malene Josephine Riis, som er en erfaren latin/standard danser som bl.a. har vundet DM i latin og bronze i standard.

 

Facebook status